Alle opfatter sig selv som rationelle.
Men vi er alle irrationelle, vi begår alle mentale fejl, og forestillingen om mennesker som konsekvent rationelle agenter, eller “homo economicus”, er et myte, der bruges i naive anvendelser af økonomisk teori. Den menneskelige psyke er svær at ændre, selvom vi er bevidste om de fejl, vi begår, de bias, vi arver, og har givet dem alle mulige smarte navne som “narrativ fejlslutning” og “reduktionsbias”. Med alle de kognitive bias, som psykologer har identificeret fra eksperiment efter eksperiment i de seneste årtier, der arbejder imod os, er det ikke underligt, at vi ofte bliver forført væk fra at investere intelligent.
Her er 19 kognitive bias, der kan føre dig på afveje, når du investerer.
1. Hot hand-fejlslutningen
Vi tror på sejrsrækker, og at nylige begivenheder betyder noget, selvom disse begivenheder ikke har noget at sige, f.eks. når man flipper en mønt.
2. Hyperbolsk diskontering
Vi bliver imponerede over kortsigtet succes, selvom det kan skyldes kortsigtet held, som f.eks. hedgefondes kvartalsvise præstationer eller kvartalsrapporter.
3. Forpligtelses- og konsistensbias
Vi holder fast i det, vi har sagt, vi vil gøre. Det er svært at ændre mening, især i offentlighedens søgelys.
4. Bekræftelsesbias
Når vi har besluttet os for noget, leder vi efter og vægter vi vigtigheden af data, der understøtter vores mening.
5. Sunkne omkostninger
Vi gennemfører aktiviteter, som vi ikke burde have gjort på grund af de ressourcer og den indsats, der allerede er investeret i aktiviteten. Det er især farligt, hvis man har brugt uger på at arbejde på en enkelt investeringsidé.
6. Anchoring
Vi har en tendens til at bruge en indledende idé, en kendsgerning eller et tal som referencepunkt for fremtidige beslutninger, selvom vi ved, at det ikke er relevant for den nuværende situation.
7. Overmod
Vi kalibrerer vores opfattelse af vores beslutninger dårligt og overvurderer vores evner til at træffe dem ordentligt.
8. Herding
Vi søger trøst i socialt bevis ved at sætte “massefolkets visdom” over vores evne til at tænke logisk.
En Buffett historie:
En olieproducent, der var på vej mod sin himmelske belønning, blev mødt af Sankt Peter med dårlige nyheder. “Du er kvalificeret til at bosætte dig,” sagde Sankt Peter, “men som du kan se, er området, der er reserveret til oliemænd, fyldt. Der er ingen måde at klemme dig ind på.” Efter at have tænkt sig om et øjeblik, spurgte olieproducenten, om han måtte sige bare fire ord til de nuværende beboere. Det virkede harmløst for Sankt Peter, så olieproducenten tog sine hænder i armen og råbte: “Olie fundet i helvede.” Straks åbnede porten til området sig, og alle oliemændene marcherede ud for at begive sig mod de nedre egne. Imponeret inviterede Sankt Peter olieproducenten til at flytte ind og føle sig hjemme. Olieproducenten holdt så en pause. “Nej,” sagde han, “jeg tror, jeg vil følge resten af drengene. Der kan være noget sandhed i det rygte alligevel.”
9. Autoritetsbias
Vi tilslutter os “eksperternes” synspunkter uden spørgsmål og miskrediterer vores perspektiver, hvis de afviger.
10. Chaufførkendskab
Vi forveksler kendskab med viden og forståelse.
En Munger historie:
Jeg fortæller ofte den apokryfe historie om, hvordan Max Planck, efter at han vandt Nobelprisen, rejste rundt i Tyskland og holdt det samme standardforedrag om den nye kvantemekanik.
Med tiden lærte hans chauffør forelæsningen udenad og sagde: “Har du noget imod det, professor Planck, for det er så kedeligt at blive ved med at følge vores rutine. [Hvad nu hvis] jeg holdt forelæsningen i München, og du bare sad foran med min chaufførhat på?” Planck sagde: “Hvorfor ikke?” Og chaufføren rejste sig og holdt denne lange forelæsning om kvantemekanik. Hvorefter en fysikprofessor rejste sig og stillede et fuldstændig umuligt spørgsmål. Taleren sagde: “Jeg er overrasket over, at jeg i en avanceret by som München får et så elementært spørgsmål. Jeg vil bede min chauffør om at svare.”
11. Nyhedsbias
Vi overreagerer på både gode og dårlige nyheder, fordi alting ser større ud tæt på.
12. Overlevelsesbias
Vi har en tendens til at fokusere på og lære af vinderne inden for et bestemt område, mens vi glemmer taberne, der anvender den samme strategi.
13. Mentalt regnskab
Vi anvender forskellige subjektive værdier på det samme beløb. Når vi skal sælge en aktie, vil vi hellere sælge vinderen end taberen, selvom det er den rationelle beslutning at sælge taberen.
14. Bevillingseffekt
Vi værdsætter det, vi allerede ejer, højere, end det, vi ville gøre, hvis vi ikke ejede det. Det er ikke så dårligt, da kapitalgevinsten også kan hjælpe dig med at holde fast i en virkelig god virksomhed, selvom prisen bliver lidt fjollet.
Vi forveksler fejlagtigt vores evne til at forudsige begivenheder ved at tvinge vores sind til at forstå fortiden som en sammenhængende fortælling, hvilket fører til fremtidig forsømmelse af sandsynlighed.
16. Forsømmelse af sandsynlighed
Vi ignorerer sandsynlighederne for vores beslutninger, hvis der er usikkerhed involveret, hvilket fører til, at små risici enten bliver negligeret helt eller kraftigt overvurderet. Og vi runder sandsynligheder op til 100% eller ned til 0%, selvom vi ved, at “intet nogensinde er sikkert”.
17. Narrativ fejlslutning
Vi elsker historier, og vi lader vores præference for de gode sløre vores fakta og øger dermed vores indtryk af forståelse.
18. Lov om små tal
Vi tager små stikprøver og antager, at de passer til den generelle population, hvilket er korreleret med den såkaldte “hot hand”-fejlslutning.
19. Tilgængelighedsheuristik
Vi vurderer sandsynligheden for en begivenhed baseret på, hvor let eksempler kan fremkaldes i vores hoveder. Vi ekstrapolerer vores personlige erfaringer og betragter dem som virkeligheden.
Disse kognitive bias er alle en del af min samling af mentale modeller.
