I 2010 estimerede Google, at der fandtes omkring 130 mio. unikke bøger i verden.
I det sidste årti er tallet fortsat med at stige. Alene i USA udgives der >1 mio. bøger hvert år. Lad os sige, at ~1/3 er faglitteratur. Det gør havet af bogviden enormt. Så enormt, at man kun kan forvente at udforske en lille dråbe af det i hele sit liv.
Dit udforskningsunivers kan kun være så stort, at du skal være kræsen med, hvad du bruger din mest værdifulde valuta, tid, på. Du bør stræbe efter at få mest muligt ud af din tid og lede efter viden, der varer ved.
Men ofte kan man ikke sige, hvilke bøger der vil være fantastiske, og hvilke der ikke vil. Så man skal ikke være for snobbet, når man vælger nogen af dem. Mange af de nysgerrige læsere, jeg kender, kasserer automatisk moderne bøger, fordi de bruger et opdigtet filer i deres hoved, der siger, at alle nye bøger er fulde af tomme løfter. Men det er en fejl. Selvfølgelig kan enhver “ny” bog, såsom Sapiens eller Thinking, Fast and Slow, indeholde varig viden i samme grad som en bog, der har bestået tidens prøve.
Med bøger behøver du ikke at afslutte det, du starter. Du bør kunne stoppe med at læse uden skyldfølelse. Dette er den opdigtede begrænsning, der holder folk tilbage fra at læse bøger. Vi har en tendens til at tro, at vi er tvunget til at afslutte det, vi starter, ellers er det spild af tid. Artikler er kortere og nemmere at læse end bøger, og derfor læser vi flere af dem og lader bøgerne stå på hylden. Det er det, man kalder fejlslutningen om “sunkne omkostninger”. Hvis du begynder at læse en dårlig bog med tomme ord, uanset om bogen er gammel eller ny, så læg bogen fra dig og hop videre til den næste.
Her er den optimale strategi til at læse bøger: skim mange af dem, læs et par stykker, og genlæs de bedste.
Du bør følge den samme strategi, når du vælger aktier.
Hvad angår aktiemarkedet, er havet ikke nær så stort som bogmarkedet. Men det er stort nok. Ifølge Refinitiv er der 108.790 børsnoterede aktier i verden. Hvis man ser bort fra antallet af ADR’er, GDR’er, krydsnoteringer, OTC-noteringer, pink slips og så videre, har man ~46.000 aktier tilbage at udforske. Alene i USA handles ~6.000 aktier mellem NYSE og Nasdaq.
Hvis du er en seriøs bottom-up-investor, kræver det, at du læser hundredvis, måske tusindvis, af sider om virksomheden samlet set i form af selskabsdokumenter, udskrifter, interviews og artikler, før du bygger en værdiansættelse og træffer en beslutning. Så for at nå et tilfredsstillende niveau af viden, der kræves for at foretage en intelligent investering, vil det sandsynligvis kræve læsestof svarende til en tyk bog. Det er simpelthen ikke muligt at være en alvidende investor, fordi der ikke er nok tid. Så du skal vælge, hvor du vil udvide din kompetencecirkel.
Og ligesom man ikke kan være for snobbet, når man vælger bøger, kan man heller ikke være det, når man vælger aktier. Man skal følge det, der vækker ens nysgerrighed. Når man gør det, skal man sætte spørgsmålstegn ved de filtre, man har i hovedet om høje multipler og momentum—at en aktie med en P/E på >50 eller en virksomhed i en populær branche ikke kan betyde værdi. Buffett har sagt: “Jeg vil sige, at hvis det er en virkelig fantastisk forretning, ender vi sandsynligvis med at regne højere fair værdier, end de fleste andre gør.” Nogle gange kan værdi være gemt lige for øjnene af en. Man er nødt til at gribe aktiemarkedet an med et åbent sind og vende så mange sten som muligt for at optimere sit muligheder og sin brede viden.
Så når du bladrer igennem disse årsrapporter, så husk at følge den optimale læsestrategi: skim mange af dem, læs et par stykker, og genlæs de bedste.
Her er et tip: Når du læser en årsrapport, så spørg dig selv, om du ville være begejstret for at læse selskabets næste årsrapport om et år. Så ved du, om den er værd at dykke ned i.
