Ideen om et efficient marked kan opsummeres i en kort historie:
En studerende går rundt på campus med en professor og støder på en 100 kr.-seddel på jorden. Lige inden den studerende stopper for at samle den op, siger professoren: “Lad vær—hvis det virkelig var en 100 kr.-seddel, ville den ikke ligge der.”
Hypotesen om det efficiente marked blev fremsat af Eugene Fama i 1960’erne. Den postulerede, at aktiekurser afspejler al tilgængelig information og handles til deres fair værdi til enhver tid. Hvis der virkelig var en 100 kr.-seddel, ville nogen allerede have samlet den op. Den direkte implikation er, at den risiko, du tager, er lineær med de afkast, du kan opnå, hvilket gør det umuligt at slå markedet på et risikojusteret grundlag.
Konceptet fik stor medvind, især i akademiske kredse. Det var selvfølgelig ikke en dårlig ting, da det skubbede mange almindelige investorer ind i indeksfonde, hvilket reducerede deres handelsaktivitet betydeligt.
Men hypotesen havde en fejl. For at et marked kan være effektivt, skal der være handel og aktiv research. Og hvorfor skulle nogen gøre noget af det, hvis priserne perfekt afspejler den tilgængelige information til enhver tid? Hvis ingen udførte nogen aktiv research, kan markedet ikke være effektivt. Dette kaldes Grossman-Stiglitz-paradokset. Warren Buffett har sagt: “Hvad kunne være mere fordelagtigt end at handle med en, der var trænet til ikke at tænke?”
Når man kender argumenterne for eller imod hypotesen, er det nemt enten at acceptere den fuldt ud eller helt afvise den. Det er, hvad mange akademikere, investorer og andre praktikere har gjort i årtier, siden hypotesen startede en revolution inden for finans. Udover moderne porteføljeteori er der få andre emner inden for finans, der har splittet lejrene så meget som den efficiente markedshypotese.
Men jeg foreslår, at man er forsigtig med at hoppe ind i nogen af lejrene. Faktisk ville den gennemsnitlige person være bedre stillet ved at hælde til den “troende” lejr og investere sin opsparing i en bred markedsindeksfond i stedet for at hoppe ind og ud af markedet i et forsøg på at udnytte dets “inefficiens”. Selvom man kan være sikker på, at ideen om perfekt markedsefficiens er tåbelig, er virkeligheden, at den er nogenlunde korrekt. Det er svært for nogen at slå markedet med nogen som helst margin blot ved at være en intelligent aktieudvælger. Livets jernregel er, at kun 20% af befolkningen kan være i top 20%.
Når du handler på aktiemarkedet, konkurrerer du måske ikke mod en alvidende maskine, der korrigerer sig selv med lynets hast uden chance for kamp. Men du konkurrerer mod millioner af rigtige mennesker på den anden side af hver transaktion. Disse mennesker er måske bedre uddannede end dig, har flere penge end dig, har mere magt end dig og har mere erfaring end dig. Så er der sandhed i mængdens visdom: kollektivt er store grupper af mennesker klogere end individuelle eksperter. For at slå markedet og gøre aktiv research umagen værd, bliver du nødt til at træffe bedre beslutninger end alle disse mennesker. Du bliver nødt til at have ret, og de bliver nødt til at tage fejl.
Nu til nogle gode nyheder: fordi markedet er delvist efficient, kan du forvente at tjene penge på din disciplinerede indsats. Hvis det ikke var tilfældet, kunne du aldrig forvente, at den værdi, du finder, nogensinde ville komme til dig. Det faktum, at markedet er delvist effektivt, er en gave, når du ved, hvad du laver.
Fordi markedet er delvist efficient, vil du altid vide, at:
- Det er svært at finde værdi, hvor andre leder.
- Når noget ser for godt ud til at være sandt, er det sandsynligvis det.
- Du kan kun forvente at klare dig godt, hvis du spiller sjældent.
- Hvis du har ret, vil markedet være enig med dig på et tidspunkt.
Det er ligegyldigt, om du mener, at markedet er effektivt eller ej. Fordi det er begge dele. Det, der betyder noget, er, om du kan finde muligheder—at købe værdipapirer for mindre end deres værdi—og om du er sikker på din evne til at finde disse misprisfastsættelser. Når du sjældent finder muligheder, kan markedet være efficient på det tidspunkt. Det sker lejlighedsvist, fordi markedets efficiens svinger. Løsningen er at øve sig i tålmodighed med din fiskestang fast i hånden og være villig til at hive hårdt, når fangsten endelig dukker op.
